Højbroen

Renovering af broerne i Frederiksberg Have

I Frederiksberg Have, har vi nedrevet den gamle Køkkenhavebro og bygget den op på ny i en forstærket og højere konstruktion, samtidig er der ændret på broens udtryk. Derudover har vi foretaget en gennemgribende renovering af de to broer, Højbroen og Bomhavebroen. Broerne giver adgang over de hyggelige kanaler der snor sig rundt og forbinder havens bassiner, hvor man om sommeren kan ro rundt.
Opgaven er udført for Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme i samarbejde med Bertelsen & Scheving Arkitekter under den Kongelige Bygningsinspektørordning.

Frederiksberg Have blev anlagt i 1700-tallet som slotshave til Frederiksberg Slot af Frederik IV. Haven var oprindeligt indrettet i Barok stilen, men fremstår i dag som et romantisk, landskabeligt anlæg til glæde for byens borgere – skabt til at gå på opdagelse i med søer, slyngede stier, kanaler og planlagte overraskelser i form af en grotte, et kinesisk lysthus, et tempel og et vandfald.

Køkkenhavebroen
Køkkenhavebroen

Bomhavebroen
Bomhavebroen

Højbroen
Højbroen